Hvad er en krone?
En krone er en beskyttende dækning af tandens øverste del, der består af en metal- eller procelænskappe, som dækker hele den naturlig tand, når denne er defekt. En tandkrone bruges når, der stadig er en del af den naturlige tand tilbage. Tandkronen er meget holdbar og er i nogle tilfælde den eneste måde, hvorpå du kan holde et pænt og funktionelt tandsæt. En krone er en god investering for dig, som har fået foretaget flere fyldninger i samme tand.
Hvad er en bro?
En bro er en erstatning for mangel på en eller flere tænder. Tandbroen sættes fast på nabotænderne og føles som en naturlig tand. Tandbroer bliver fremstillet, så dit tandsæt kan få et pænere udsende og en forbedret holdbarhed, eller for at du får flere tænder at tygge med. I sidste ende får du en større tilfredshed med dit tandsæt og den daglige anvendelse af dine tænder.
Tandkroner og -broer og deres holdbarhed
Holdbarheden af en tandkrone og bro afhænger af, hvor omhyggelig du er med din mundhygiejne. Dette indebærer regelmæssige besøg ved tandlægen og en grundig, daglig tandrutine.
Gennemsnitligt holder en tandkrone i 10-15 år, alt efter den belastning, som tanden udsættes for, hvor en tandbro kan holde flere årtier, hvis nabotænderne forbliver stærke og sunde.
Hvordan foregår en kronebehandling?
En kronebehandling starter med, at tandlægen forbereder tanden ved at rense og forme den, så den er klar til at få en krone på. Det første led af behandlingen foregår under lokalbedøvelse. Dernæst tages der et aftryk af tanden, hvorefter kronen skal fremstilles.
Kronebehandlingen kræver to besøg på klinikken. Mens kronen fremstilles, sættes der en midlertidig krone på den naturlige tand for at beskytte den. Ved dit andet besøg fjernes den midlertidige tand og kronen sættes på plads på tanden med tynd cement, der fungerer som lim.
Hvordan foregår en tandbrobehandling?
En tandbrobehandlingen kræver to besøg ved klinikken. Ved første besøg slibes der lidt af nabotænderne, så der er plads til den nye bro. Herefter tages der et aftryk, og fremstillingen af broen kan begynde, så den passer til dine tænder og dit bid.
Ligesom ved en tandkronebehandling gøres dette under lokalbedøvelse, og der påmonteres en midlertidig bro for at beskytte det udsatte tandkød og nabotænderne. Ved dit andet besøg fjernes den midlertidige bro og den specialfremstillede bro bliver fastcementeret.